Handicaprådet i København

Handicaprådet i Københavns Kommune er et demokratisk valgt organ, der sætter fokus på forhold, der vedrører borgere med funktion

Handicaprådet i Københavns Kommune er et demokratisk valgt organ, der sætter fokus på forhold, der vedrører borgere med funktionsnedsættelse.

 

Valmøde i forbindelse med kommunalvalget 2021

Handicaprådet, Dialogforum på psykiatriområdet og Danske Handicaporganisationer inviterer til valgmøde, hvor politikere, københavnere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, pårørende mv. har mulighed for at debattere emner som retssikkerhed, forholdene på de kommunale botilbud, tilgængelighed, trivsel og ensomhed mm.
 
Hvornår: mandag d. 8. november 2021 kl. 14:30-17:30
Hvor: Festsalem på Rådhuset
 
Program
14.30 - 14.40 Velkomst ved Janne Sander, formand for Handicaprådet
14.40 - 15.20 Partierne præsenterer deres politik på handicap- og psykiatriområdet
15.20 – 15.45 Debat med fremmødte i salen
15.45 – 16.15 Dialog ved mindre borde med rådhuspandekager og kaffe
16.15 – 17.00 Debat med fremmødte i salen
17.00 – 17.20 Partiernes kandidater får afsluttende bemærkninger
17.20 – 17.30 Tak for i aften og godt valg til alle!
 
Ordstyrer: Mogens Wiederholdt, Direktør CP- Danmark og medlem af Det Centrale Handicapråd, vil hjælpe med
at styre tiden og holde fokus på en god tone og en konstruktiv dialog.
 
Deltagende politikere
  • Mia Nyegaard – Radikale Venstre
  • Laura Rosenvinge - Socialdemokratiet
  • Cheanne Nielsen – Dansk Folkeparti
  • Sisse Marie Welling – Socialistisk Folkeparti
  • Franciska Rosenkilde - Alternativet
  • Jens-Kristian Lütken - Venstre
  • Niels Peder Ravn – Nye Borgerlige
  • Line Ervolder – Det Konservative Folkeparti
  • Line Barfod - Enhedslisten
  • Alexander Ryle - Liberal Alliance

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding senest den 3. november på mail: handicapraad@sof.kk.dk. – Her har du også mulighed for at stille et spørgsmål, som vi vil gøre vores bedste for på dagen at videreformidle til politikerne.

Læs mere om Dialogforum for psykiatriområdet her og Handicaprådet i København her.

På Københavns Kommunes hjemmeside kan du via linket her bl.a. læse om skift af valgsted begrundet i handicap, brevstemmeafgivning i eget hjem, handicaptilgængelighed samt hjælpemidler ved stemmeafgivningen.

 

 

Du kan nominere din vinder til handicapprisen!

I forbindelse med markeringen af FN’s internationale Handicapdag fredag den 3. december, uddeles Handicapprisen 2021. Prisen består af en buket blomster, et diplom samt en særlig gave målrettet prisvinderen, der beløber sig til 6.000 kr.

Du kan indstille en kandidat som du mener fortjener årets handicappris. Læs her hvordan.

 

Fortæl os om din erfaring

Hvad rør sig hos københavnere med handicap og deres pårørende?

Handicaprådet har løbende dialog med kommunens politikere og forvaltninger for at gøre kommunen bedre i stand til at varetage mennesker med handicaps behov i København. Op til det kommende kommunalvalg i efteråret vil vi gerne høre fra dig, der er københavner med et handicap eller pårørende ift. dine/jeres erfaringer med at have et handicap og være borger i København.

Hvis du har lyst til kort og anonymt at fortælle os om din erfaring, har vi mulighed for i højere grad at vide, hvad der rør sig hos borgerne – uanset om det er godt eller skidt – og bruge denne viden i dialogen med kommunen. Vær opmærksom på, at enkeltsager og klager ikke behandles og at vi opfordrer til, at der ikke videregives personhenførbare oplysninger.

Du kan fortælle os om din erfaring ved at trykke her.

 

Nyheder i Handicaprådet

Handicaprådet aflyser alle planlagte aktiviteter til og med mandag den 13. april 2020
Handicaprådet laver hvert år en beretning over det forgangne år. Heri kan du læse om Handicaprådets arbejde og aktiviteter i 2019.
Her kan du se, hvornår Handicaprådet afholder rådsmøder i 2020

Sider